Vi har 24 timers service!

Andelslejlighed – hvad skal man være opmærksom på?

En andelslejlighed kan være et fornuftigt alternativ til en ejerlejlighed. Dog skal du være opmærksom på eventuelle faldgruber, hvis du overvejer at købe andelslejlighed. Men hvad skal man være opmærksom på? Boligkøbsadvokaterne giver dig tre gode råd.

Undersøg økonomien i andelsforeningen

Som andelshaver hæfter du helt eller delvist for gæld i andelsforeningen. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i andelsforeningens økonomi, inden du køber andelslejlighed. For det kan have store konsekvenser for din privatøkonomi, hvis økonomien i andelsforeningen ikke er sund.

Bed derfor om regnskaber og referater fra de seneste generalforsamlinger i foreningen. Disse kan nemlig indeholde vigtige oplysninger. Er der for eksempel afsat penge til vedligeholdelse? Eller er der lån med en fleksibel rente, som kan medføre stigende gæld, hvis renten ændrer sig?

Undersøg vedtægterne i foreningen

Inden køb bør du også sætte dig godt ind i foreningens vedtægter. Er det for eksempel tilladt at holde husdyr i foreningen? Og kan lejligheden evt. udlejes? Sidstnævnte er især vigtig at undersøge, hvis du har planer om at købe en andelslejlighed som forældrekøb.

Der er bopælspligt i mange andelsforeninger, og hvis det også er tilfældet der, hvor du ønsker at købe, kan det hurtigt sætte en stopper for dine planer, hvis du køber lejligheden til dit barn, eller hvis du rejser meget og ønsker at udleje gennem Airbnb eller lignende.

Søg uvildig rådgivning

Ikke mindst er det en rigtig god idé at involvere en uvildig rådgiver – det vil sige en rådgiver, der ikke repræsenterer en bank eller en ejendomsmægler. Du kan for eksempel med fordel involvere en boligadvokat. Hos Boligkøbsadvokaterne kan vi rådgive dig omkring hele købsprocessen, og vores overblik sikrer dig fuld gennemsigtighed igennem hele forløbet med at købe andelsbolig.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ovenstående er ikke egentlig advokatrådgivning men kan anvendes i stedet for en konkret rådgivning.

Udvalgte priser
Boligpakke
Komplet boligkøbsrådgivning
Rådgivning af specialiseret boligadvokat
Forhandling med sælger / mægler
Skøde og refusionsopgørelse
kr.7.495
Andelsbolig
Komplet boligkøbsrådgivning
Rådgivning af specialiseret boligadvokat
Forhandling
Komplet ekspedition af handlen
kr.6.595
Skøde og refusionsopgørelse
Ingen rådgivning
Ekspedition af skøde og refusionsopgørelse
kr.3.995

Praktisk info

Boligkøbsadvokaterne
Gammel Kongevej 1
1610 København V
7070 5080

CVR-nummer: 26 54 16 89