Hvad laver en boligkøbsadvokat?
Køb af bolig er en stor investering – måske den største i dit liv. Derfor er det ikke lige meget, hvordan handlen foregår. Der kan være beslutninger og valg i processen, som har betydning for dig og din økonomi mange år frem i tiden. Det er derfor vigtigt at processen foregår i trygge rammer. Der kan for eksempel være forpligtelser eller rettigheder for dig som køber, der er vigtige at være opmærksomme på, og der kan være forholdsregler, som er vigtige at tage. Det kan for eksempel være en forholdsregel om at huske et advokatforbehold, når du underskriver købsaftalen, så du kan komme ud af aftalen uden omkostninger, hvis din advokat opdager noget, som gør det til en ufordelagtig handel for dig. Det kan være svært at vurdere og gennemskue, hvis man ikke har den rette juridiske viden og erfaring, og det er her at Boligkøbsadvokaternes rådgivning kan være værdifuld.