Andelsbolig kontra ejerbolig
Overvejer du at købe bolig, men er du i tvivl, om du skal købe andels- eller ejerbolig? Boligkøbsadvokaterne giver dig et hurtigt overblik over fordele og ulemper ved de to boligformer – andelsbolig kontra ejerbolig.
Fordele ved andelsbolig
Den umiddelbart største fordel ved at købe andelsbolig er, at prisen ofte er lavere end en ejerbolig. Endvidere er den månedlige ydelse som regel lavere i en andelsforening.
Ulemper ved andelsbolig
Selvom andelsboliger som regel er billige, skal du dog være opmærksom på, at du ikke kan optage et realkreditlån, hvis du ønsker at købe andelsbolig. Og da et banklån er dyrere at optage end et realkreditlån, kan en andelsbolig være en dyr boligform, hvis indskuddet er højt. Andelsmarkedet er endvidere meget følsomt over for prisudsving. Det kan betyde, at du i sidste ende risikerer at tabe mange penge – selvom det omvendte også sagtens kan blive tilfældet.
Fordele ved ejerbolig
En ejerbolig kan fungere som opsparing, hvis du optager lån med afdrag. En stor del af din månedlige ydelse vil være afdrag på din gæld i kreditforeningen eller banken, og derfor vil gælden være mindre, hvis ejendommen ikke er faldet i værdi, og du ønsker at sælge igen. Og i mellemtiden har du således sparet penge op. Køb af ejerbolig giver dig desuden mulighed for økonomisk fleksibilitet, da du kan optage ekstra lån med sikkerhed i eventuel friværdi.
Ulemper ved ejerbolig
Selvom en ejerbolig kan fungere som opsparing, kan du dog også risikere at blive stavnsbundet til din bolig, hvis du ønsker at sælge men ikke kan få den ønskede pris for boligen. Ikke mindst er der store udgifter forbundet med køb af en ejerbolig.
Andelsbolig kontra ejerbolig?
Hvis du høre mere om fordele og ulemper ved andels- og ejerbolig? Så kontakt Boligkøbsadvokaterne og hør nærmere.
Ovenstående er ikke egentlig advokatrådgivning men kan anvendes i stedet for en konkret rådgivning.