Vi har 24 timers service!

Gode tanker at gøre sig inden et forældrekøb

Der er mange forældre, der vælger at købe en bolig til deres barn, når de skal ud og finde deres eget hjem. Det sikrer ikke kun datteren eller sønnen et hjem, men det kan også være en god investering økonomisk. Det er en stor beslutning at foretage et forældrekøb, og det er en investering, som kan have betydning mange år frem i tiden. Det er derfor værd at tænke sig godt om, så man kommer bedst muligt igennem købsprocessen.

Når du skal ud og investere i en bolig, er der nogle forholdsregler, der er gode at være opmærksom på. Her er derfor nogle råd, som er gode at have in mente, når man skal ud og investere i et forældrekøb.

Noget af det første, der er vigtigt at gøre, er at få et overblik over sin økonomi. Det har selvfølgelig en stor betydning for, hvilke boliger man kan kigge efter. For at få det rette overblik er det nødvendigt at lave et budget, som giver et retvisende billede af, hvor meget du kan investere i boligen. Her kan det være investeringen værd at få hjælp udefra af én, som har en økonomisk og juridisk viden og erfaring inden for boligkøb. Med et nøjagtigt budget, der tager hensyn til alle udgifter forbundet med købet, vil du vide præcis, hvad du kan gå efter af boliger. Du kender til prisklassen for den bolig, du kan købe, og du undgår på den måde at spilde tid på at se på noget, som ikke er økonomisk realistisk. I udarbejdelsen af budgettet er det altid vigtigt at lægge en buffer ind, så der er plads til at overse eller fejlvurdere udgifter, uden at det går hårdt ud over dig økonomisk.

Herefter er det en god idé at få et overordnet billede af boligmarkedet. Der kan være stor forskel på, hvad du får for pengene, og hvor god investeringen er.

Advokatforbehold

Når du har fundet en bolig, du er interesseret i, og du er klar til at underskrive, er det vigtigt at være opmærksom på særligt én ting; sørg for at få et advokatforbehold ind i købsaftalen, før du underskriver. Med et advokatforbehold er du sikker på at undgå omkostninger, hvis du springer fra handlen. En advokat vil hurtigt kunne vurdere handlen og se, om den er i orden, eller om den af den ene eller anden grund ikke er fordelagtig for dig. Det kan være, der er forhold ved fundamentet på boligen, som kan være svært selv at gennemskue betydningen af, men som er afgørende for, om det er en god eller en dårlig handel. Med et advokatforbehold får du mulighed for at få aftalen godkendt af en advokat med fri ret til at komme ud af aftalen uden omkostninger inden for den første uge efter underskrivelsen af købsaftalen.

Boligadvokat varetager dine interesser

Hvis du ikke har stor erfaring med boligkøb, kan det være en rigtig god investering af få en professionel boligkøbsadvokat med ind over processen. En boligkøbsadvokat vil varetage netop dine interesser, så du sikrer dig en god handel. Ved en handel varetager ejendomsmægleren sælgers interesser, og dette er vigtigt at have i baghovedet som køber. Det kan derfor være guld værd at have erfarne øjne på købsaftalen, inden man underskriver, da købsaftalen er udarbejdet ud fra sælgers interesser. En boligkøbsadvokat vil både kunne oversætte kontrakter for dig, så du er sikker på at være fuldt ud indforstået med, hvad du skriver under på, samtidig med at advokaten kan gennemskue de vigtigste områder og rådgive dig til den bedste løsning.

Der er mange faktorer, der er vigtige at være opmærksomme på, når du skal ud at investere i et forældrekøb. Hvis du søger hjælp til at gøre dit forældrekøb til en god og tryg handel, er Boligkøbsadvokaterne specialiserede inden for området. Her får du en grundig og kompetent hjælp og rådgivning, der bringer dig sikkert igennem hele processen.

Udvalgte priser
Boligpakke
Komplet boligkøbsrådgivning
Rådgivning af specialiseret boligadvokat
Forhandling med sælger / mægler
Skøde og refusionsopgørelse
kr.8.995
Andelsbolig
Komplet boligkøbsrådgivning
Rådgivning af specialiseret boligadvokat
Forhandling
Komplet ekspedition af handlen
kr.7.495
Skøde og refusionsopgørelse
Ingen rådgivning
Ekspedition af skøde og refusionsopgørelse
kr.3.995

Praktisk info

Boligkøbsadvokaterne
Gammel Kongevej 1
1610 København V
7070 5080

CVR-nummer: 26 54 16 89